Psykisk vold efterlader ingen blå mærker, men den kan gøre mindst lige så ondt som fysisk vold. Den sniger sig ofte ind i små skridt: kritik forklædt som omsorg, krav forklædt som kærlighed, kontrol forklædt som bekymring. I starten er det let at overse, men langsomt begynder man at tvivle på sig selv. Man holder op med at sige sin mening, fordi det alligevel skaber konflikter. Man trækker sig fra venner og familie, fordi det føles nemmere end at tage kampen. Og man mister stille og roligt troen på, at man har ret til at blive behandlet med respekt.

Som psykologer ser vi, hvordan psykisk vold kan nedbryde selvværdet over tid. Den, der bliver udsat, begynder ofte at tro, at det hele er deres egen skyld: “Hvis bare jeg ikke var så følsom… hvis jeg gjorde det lidt bedre…” Men psykisk vold handler aldrig om den, der udsættes — den handler om magt og kontrol. Det er netop derfor, den kan være så svær at slippe fri af. Når man i lang tid har levet i en relation, hvor ens virkelighed bliver sat spørgsmålstegn ved, bliver det svært at stole på sine egne oplevelser.

I samtaler hos en psykolog arbejder vi ofte med at genopbygge den indre fornemmelse af, hvad der er normalt og acceptabelt. Det kan være nødvendigt at få spejlet sin oplevelse for overhovedet at turde stole på den igen. Mange har brug for hjælp til at se mønstrene udefra — og til at forstå, at det ikke er dem, der er forkerte, men den behandling, de har været udsat for. Først derefter kan man begynde at sætte grænser og overveje, om relationen kan ændres — eller om man skal forlade den for at passe på sig selv.

På siden om psykisk vold kan man læse mere om, hvordan man kan få støtte og rådgivning i processen. For mange handler det ikke kun om at komme væk fra volden, men også om at hele de sår, den har efterladt. Det kan tage tid, men det er muligt at genfinde både styrke, værdighed og tillid til egne grænser. Psykisk vold kan få én til at føle sig lille og magtesløs — men man kan godt blive hel igen.

Ingen har pligt til at blive i en relation, hvor man bliver nedbrudt. Og man har altid ret til at kræve respekt, ligeværd og tryghed — også selvom man længe har vænnet sig til mindre.