Hvert forår dukker den op i haver og hjem – den farverige, fantasifulde påskehare, som gemmer æg og spreder glæde blandt børn og barnlige sjæle. Men hvor stammer denne mystiske figur egentlig fra? Hvordan blev haren, et ellers sky og natligt dyr, forvandlet til en af påskens mest elskede skikkelser?

I denne artikel tager vi dig med på en rejse gennem tid og traditioner for at finde svaret. Vi dykker ned i myter, folketro og symbolik, følger påskeharens spor på dens vandring gennem Europa, og undersøger, hvorfor netop haren stadig har en særlig betydning i vores moderne påskefejring. Tag med på jagten på påskeharens oprindelse – en fortælling om magi, forvandling og gamle skikke, der stadig lever i dag.

Mytens magiske begyndelse

Historien om påskeharen begynder i et forunderligt landskab mellem myte og virkelighed. Allerede i oldtiden blev haren betragtet som et særligt dyr, omgærdet af overnaturlige egenskaber og forbundet med frugtbarhed og genfødsel.

Myten om påskeharen menes at have sine rødder i gamle hedenske traditioner, hvor forårets komme blev fejret med ritualer, der hyldede livets cyklus og naturens opvågnen.

I denne magiske begyndelse optrådte haren som et symbol på forvandling og nyt liv – egenskaber, der siden blev vævet ind i påskens fortællinger og skikke. Mytens oprindelse er således en mosaik af forestillinger, hvor haren træder frem som både budbringer og beskytter i forårets lyse tid.

Haren i folketro og symbolik

Haren har gennem historien spillet en bemærkelsesværdig rolle i både folketro og symbolik. I mange kulturer er haren blevet forbundet med frugtbarhed, livskraft og fornyelse, ikke mindst på grund af dens evne til hurtigt at formere sig.

Dette har gjort den til et oplagt symbol på forårets komme og naturens genopvågnen efter vinterens dvale. I europæisk folketro blev haren også set som et magisk væsen; den kunne være både en budbringer mellem verdener og et tegn på held eller varsler.

Her finder du mere information om varme veder.

Nogle steder blev haren tillagt evnen til at skifte form, hvilket knyttede den til trolddom og månecyklussen – og dermed til cykliske forandringer i naturen og i menneskers liv. Disse betydninger lagde et vigtigt grundlag for, at haren senere kunne få en central plads i påskens traditioner som et billede på nyt liv og håb.

Få mere information om lang fredag 2026 her.

Påskeharen rejser gennem Europa

Efterhånden som fortællingen om påskeharen bredte sig gennem Europa, tog den mange forskellige former og blev en del af varierende lokale traditioner. I Tyskland begyndte man i 1600-tallet at fortælle børn, at en særlig hare lagde farvede æg til dem i påsken, og herfra spredte skikken sig videre til nabolandene.

I England blev haren ofte forbundet med forårets komme og frugtbarhed, mens man i dele af Frankrig og Schweiz i stedet lod andre dyr, såsom gøgen eller hønen, bringe påskeæg.

Alligevel var det især påskeharen, der løb afsted med fantasien og hurtigt blev en fast del af påskefejringen i store dele af Nordeuropa. Hver region tilføjede egne variationer og ritualer, hvilket har bidraget til, at påskeharen i dag findes i mange farver og forklædninger rundt omkring i Europa.

Nutidens påskehare og dens betydning

I dag er påskeharen blevet et elsket symbol, der markerer overgangen fra vinter til forår og forbindes tæt med glæden ved påskefejringen. For mange børn er jagten på de skjulte påskeæg, som påskeharen angiveligt har lagt, blevet et fast og forventningsfuldt ritual, der samler familier om leg og hygge.

Samtidig har påskeharen fået en kommerciel betydning, hvor chokoladeharen og farverige æg fylder butikkernes hylder i ugerne op til påske.

Påskeharen repræsenterer i dag både genfødsel, frugtbarhed og glæde, og selvom dens oprindelse er rodfæstet i gamle myter og symbolik, har den fundet sin faste plads i moderne påsketraditioner over store dele af verden.